Tale 1. maj på Metalskolen, Jørlunde
Kære alle sammen
Hvor har jeg glædet mig til i dag. Glædet mig til at holde 1. maj sammen igen. Til at se den røde fane smældende nå himlen. Til at hører jeres taler og få snakket. Til at fejre 1. maj og huske os selv og hinanden på, hvad det er vi kæmper for – hver eneste dag.
Selvfølgelig har jeg også glædet mig til nu at stå som borgmester og holde tale. I gjorde det! Vi gjorde det! Sammen gjorde vi det. De første 4 måneder er gået stærkt. Corona, 3 gange stormflodsvarsel og stormen Malik og nu den forfærdelig krig i Ukraine, som selvfølgelig giver mange flygtninge. I Frederikssund har vi nu 36 som har fået ophold efter særloven, men mange flere, som også er her på anden vis. Vi har trænet I at håndtere større kriser. Vi lader os ikke slå ud af, at det ikke er velkendt land hele tiden. Vi må opfinde og tager de nødvendige tiltag - dag for dag. Blot mangler vi lidt sikkerhed fra statens side i forhold til finansieringen. Vores kommunale økonomi er i forvejen under pres. (Fik du den Rasmus? ;))
Udover de store kriser, har vi brugt de sidste 6 - 7 måneder på at få en ny lokalpolitisk virkelighed. Et er at føre valgkamp, holde den gode tone og samtidig fortælle om, hvad vi står for og hvad vi ser ikke går med de borgerlige ved roret, noget andet er at finde et flertal på selve valgnatten – tak for al opbakningen og hjælpen til det – noget tredje og vel det allervigtigste er, at få det hele til at udmønte sig til en ny politisk virkelighed. Med 8 års venstrestyre var der jo et og andet, som fortjente at blive skiftet ud og ændret på. Jeg er stolt af, hvad vi har nået på de fire måneder. Ny udvalgsstruktur, bedre og bredere samarbejder, større fokus på det, som er mere end nødvendigt og mange, mange tilkendegivelser om, at vi er på rette vej. Kommunen skal jo være til for borgerne og ikke omvendt.
Jeg ser tre helt store opgaver i de næste par år. Et - at få fastholdt og styrket velfærden. To - at få fastholdt og styrket arbejdsforholdene samtidig med at kunne både fastholde og øge arbejdsstyrken og som det sidste den grønne omstilling og biodiversiteten, som er under stort pres.
Det er de tre vigtigste emner i det lokalpolitiske i øjeblikket.
Jeg er bekymret for vores nuværende velfærd, som vi som parti og som fagbevægelse har kæmpet så hårdt for og som alt for mange ser som en selvfølgelighed. Det er ikke en selvfølge, at vi får hjulpet dem, der skal have en ekstra hånd. Det er ikke en selvfølgelighed, at alle har og skal have lige adgang til uddannelse, sundhed og en bolig til at betale. Det er ikke en selvfølge, at vi passer på alle børn og at alle ældre har en værdig alderdom med den pleje og omsorg, som alderen kan kalde på. Det er ikke en selvfølge, at der er pension og hjælp at hente, når kroppen ikke kan mere. Det er rettigheder, som vi har kæmpet for – skridt for skridt – og jeg ser, at vi med de økonomiske rammer, som vi får stukket ud fra regeringen af, får sværere og sværere ved at kunne opretholde det, som mange af os end ikke synes er godt nok. Vi har øget udgifter på familieområdet og på det specialiserede voksenområde. Vi har stadig et højt sygefravær og mange vikarer og dermed høje udgifter. Og energipriserne farer stærkere mod himlen end den røde fane på en første maj.
Men selv om vi kunne bruge løs af de få mønter, der ligger i kommunekassen, så mangler vi arbejdskraft. Vi har i flere år snakket om, at vi havde brug for folk med en erhvervsuddannelse. Gjort vores til at fortælle om nødvendigheden af, at der til stadighed bliver uddannet murere, elektrikere og folk til industrien, men vi mangler i den grad også sygeplejesker, pædagoger, folkeskolelærere, social og sundhedsassistenter! Vi mangler unge mennesker, der tilvælger alle velfærdsfagene. Som vil være med til med den store faglighed, der kendetegner også disse fag, at tage del i samfundets nødvendige uddannelse, omsorg og pleje, så vi alle kan være trygge i, at det samfund vi har opbygget, også er der når vi bliver gamle eller når vores børnebørn vokser op. Frederikssund Kommune med de knapt 4000 medarbejdere har en udfordring og det lokale erhvervsliv har samme udfordring. Vi kan løse det i fællesskab. Og ikke ved at dumpe lønnen eller ved usle arbejdsforhold.
At krigen i Ukraine har været med til at sætte skub i den grønne omstilling er det eneste gode vi kan sige om Putins angreb. Og samtidig er det både i forhold til den vaklende velfærd og i forhold til behovet for at uddanne, fastholde og styrke antallet af medarbejdere, - den grønne omstilling, der vejer tungest. Nu er vi da heldigvis der, hvor vi – næsten uanset partifarve – er enige om, at vi forbruger mere end vi bør og at vi udslipper alt for meget CO2. Vi er nød til at handle. Nu dur ord ikke mere. Her i Frederikssund har vi vedtaget at være CO2 neutrale i forhold til driften af hele kommunen i 2030 og CO2 neutrale for alt i hele kommunen i 2045. Det er blot slet ikke ambitiøst nok. Vi er nød til at ændre på, det vi gør, så vi stadig har en fremtid på denne jord. Så enkelt er det. Og vi skal handle nu. Heldigvis er mange grupper, mange erhvervsvirksomheder, mange energiselskaber, mange ildsjæle allerede i gang. Der samarbejdes på kryds og tværs. Ny teknologi afprøves. Naturgas bliver udfaset med fjernvarme, Vi får en masse overskudsvarme ned i rørene. Vi laver energi på en ny måde. Vi sorterer og genanvender. Gør op med ikke grønne indkøb. Bygger til den nye virkelighed – grønt og bæredygtigt. Vi er på vej.
Det er en spændende tid og min opfattelse er, at mange, mange mennesker er meget engageret i deres hverdag, i deres fremtidsmuligheder, i deres lokalsamfund. Mange frivillige yder en stor indsats. Mange mennesker samarbejder og udvikler sammen. Mange hjælper til. Det er der også brug for i forhold til vores parti. I forhold til det lokale demokrati. Ellers bliver vi overhalet indenom af egoisme, individualisme og mig, mig, mig før end os, os, os. Jeg håber på at vi kan vitalisere vores partiforening. At vi igen får kræfterne til at arrangere og mødes. Til at feste og være sammen. Til at diskutere og finde løsninger på det, der skal findes løsninger på. Til at give den nødvendige modstand til egoistisk og populistisk politik og til -sammen - at kæmpe for velstanden, en anstændig opvækst, uddannelse til alle, ordentlige arbejdsforhold, gode jobs og en grøn fremtid.
Vi har et solidt folketingsmedlem på borgen. Vi har et medlem af regionsrådet, som kan og vil. Vi har servemulighederne via borgmesterkontoret. Vi har alle muligheder. Lad os give hinanden håndslag på, at vi til stadighed bunker vores kræfter og tager de kampe, som skal tages – sammen.
God 1. maj.