Borgmestertale ved indvielse af Padel East Frederikssund, Pedersholmparken
Kære alle, kære Allan og Anders
En kæmpe hal, som voksede i rekordfart. 5 dobbelbaner og 1 singelbane, omklædningsfaciliteter, lounge både i stueetagen og på 1. sal, eventrum til firmaarrangementer, automater, en reception – hvor er det flot og godt gået! I må være både stolte og forventningsfulde – og det er vi andre også.
Jeg har dykket lidt i det med Padel. Padel er opfundet i Mexiko i 1969 som en sport, der kan minde om tennis og squash og nu den hurtigst voksende sportsgren i verden sidste år.
Let at lære og sjovt at spille. Både som motion og socialt samvær – men også som konkurrencesport. Det kan man opleve fra klokken 13 her i dag. Ja padel er bare så populært.
Derfor har kommunen også bygget og bygger to gange to baner i Jægerspris og Skibby, som bliver foreningsdrevet.
Her i Frederikssund har I Allan og Anders bygget en kommerciel hal – på rekord tid. Her kan man leje sig en bane med vennerne og familien på timebasis. Her kan man helt som i et fitness-center booke en tid og så bare gå i gang og kaste sig ud i spillet.
Jeg ved, at der med den forrige borgmester var indledende snakke om at hallen kunne have været en del af Idrætsbyen, men heldigvis havde I ikke tid til at vente, for -nu står hallen her lige på kanten af Idrætsbyen og vores mest besøgte genbrugsplads. Her kommer mange kunder forbi. Jeg er sikker på, at det nok skal blive en succes med Padel East Frederikssund.
Kære Allan og Anders. Jeg ved at I begge har været aktive i forhold til både tennis, bordtennis, badminton. Og nu gælder det Padel. Stort tillykke med den nye Padelhal – med Padel East Frederikssund, som I på blot halvanden år har fået opført. Det er godt nok godt gået. Stort tillykke til jer og til Frederikssund.
Og skal vi så ikke få hallen, banerne og Padel East Frederikssund Officielt åbnet