Præmieoverrækkelse i forbindelse med konkurrence omkring samkørsel

Blogindlæg

Det er altid en fornøjelse at cykle ud på UNord og være sammen med de mange elever. I dag var det til morgensamling og præmieoverrækkelse. 

I Frederikssund Kommunen vil vi rigtig gerne have at folk til at tænke mere over, hvordan de transporterer sig. Mange borgere deltog i Mobilitetsanalysen og nu begynder det at udmønte sig i konkrete tiltag. Alt for mange sidder én person i hver bil og kører den samme vej. Det er en udfordring i forhold til klimaet, hvor vores transportvaner er en stor bidragsyder til CO2 udslippet her i kommunen. Og det vil jeg gerne lave om på.

Det er svært selv at ændre vaner. Det er endnu sværere at få folk til at ændre deres transportvaner. Mange voksne mennesker som jeg kender synes det er grænseoverskridende, at køre med folk de ikke kender. Men unge mennesker er tit mere modige. Trods alt, selv om de fleste ture i det nye projekt blev taget med en fra skolen eller Campus. Heldigvis er der været taget mange ture sammen i marts siden Frederikssund Kommune lancerede projekt om at køre sammen. 

Unge mennesker er generelt utrolige vigtige i arbejdet med den grønne omstilling. Det er de unge, som er mest omstillingsparate og det er de unge der tegner fremtiden. Derfor er det netop vigtigt, at man som ung får nogle gode transportvaner.

Det er derfor meget positivt at se, at unge på Campus har taget så godt imod projekt om samkørsel. Det gik lidt langsomt i de første uger, men så meldte der sig nogle gode ambassadører på U/Nord - Mads og Anton. De har lagt et stort arbejde i at få flere kammerater til at køre sammen. Og det har nu givet pote. UNord er nu oppe på over 50 ture her i marts 2023 og det var netop det de skulle runde for at være med i lodtrækningen om en Roskilde Festival billet.  

Det tager lang tid at ændre sine vaner. Derfor fortsætter kampagnen med at få unge på Campus til at køre mere sammen også fremover. Der kommer flere konkurrencer og flere præmier, men nu er vi og I i gang og jeg er glad for at kunne sige god tur til Roskilde festivalen til Nicolai Holde fra U/NORD, som sammen med en tur til Roskile også har været med til at hele klassen vandt en omgang pizza. Godt gået.

Desuden hørte jeg i dag, at udlånet af elcykler også havde været en succes. De blev flittigt benyttet. Jeg snakkede med Anton, som selv boede i Jægerspris og som i hele perioden, hvor den gamle bro var lukket, havde cyklet til Campus. Godt gået siger jeg bare. Det er vejen frem. Op på cyklen eller sammen ind i bilerne. Alt batter i forhold til klimaet.