Tale ved mindehøjtidelighed for Kim Kaae Hansen på Torvet
Kære alle sammen.
Det er godt at se, at så mange mennesker støtter op om denne mindehøjtidelighed for Kim Kaae Hansen.
Vi er mange, der ønsker at vise vores respekt overfor Kim, der for blot en lille uge siden blev offer for mere end afstumpet vold her i byen. Vi vil vise, at vi står sammen mod vold og mod utryghed i vores by. I vores kommune.
Kims dødsfald ja denne ubegribelige og ulykkelige begivenhed giver anledning til mange tanker og refleksioner for os alle – også for mig – først og fremmest som mor – som borger – men også som borgmester i Frederikssund kommune.
Lige som alle jer andre er jeg chokeret og i sorg over det, der er sket. Det er helt uforståeligt. Kim har mistet livet. Børnebørn har mistet deres morfar. Dig Michelle har mistet din far og mange her har mistet en hjertensgod kammerat, ven, fodboldfan, kollegaer. Fra mange sider hører jeg om, at Kim var et rigtigt godt menneske, som var engageret i byens foreningsliv og som også var kendt for at tage unge under sine brede vinger i regi af ORI. Tak for det Kim. Tak for dit engagement.
Uanset om man får svar på spørgsmålet om, hvorfor så forfærdelig vold kunne ske, mindsker det ikke sorgen over tabet af en afholdt familiefar og ven. Det mindsker heller ikke frustrationen over, at den slags kan finde sted her – midt i Frederikssund by.
I har helt sikkert som jeg tænkt på, hvordan det mon kunne gå så galt? To unge drenge/mænd er sigtet i sagen – måske bliver resten af deres ungdomsliv og starten på voksenlivet nu bag tremmer.
Hvad har fået dem ud i denne ulykkelige situation? Handler det om misbrug eller stoffer? Handler det om indestængt vrede eller sorg? Handler det om ensomhed? Handler det om livslede? Handler det om ikke at være en del af fællesskaberne? Handler det om manglende kontakt med de voksne? Og ikke mindst kunne det have været forhindret?
Selvfølgelig søger vi en forklaring.
Denne tragiske begivenhed må give anledning til - , at vi spørger os selv - , hvordan kan vi give vores unge mennesker frihed samtidig med, at vi som forældre – og som borgere i lokalsamfundet – giver dem værdier og holdninger med i bagagen, der gør, at de aldrig kommer til at begå handlinger som dem, Kim blev udsat for.
Vi må og skal tale med vores unge om dette. Vi skal tale om dette i familien, blandt vennerne, på skoler og ungdomsuddannelser, i klubberne, i foreningslivet ja alle de steder hvor vi mødes. Vi må ikke have berøringsangst.
Vi ønsker jo at alle skal kunne færdes i sikkerhed og tryghed i vores byer. Vi ønsker at vores unge kommer godt igennem de svære ungdomsår på bedste måde. Vi ønsker at fællesskaberne er stærke og vi ønsker at være frie. Vi vil ikke lade volden, frygten og utrygheden tage overhånd og styre vores hverdag. Hverken hjemme eller på gaden.
Derfor skal vi reflektere indad som borger, lokalsamfund og som kommune. Hvad kunne vi have gjort anderledes? Hvad kan vi lære af forløbet? Hvad skal vi gøre bedre? Alle i byrådet er optaget af denne dagsorden – at forstå og handle - her og nu.
Allerede i dag arbejder vores SSP, klubpædagoger, gadeteam og andre medarbejdere så tæt på og med de unge og deres liv som muligt, for at forebygge og for at tilbyde sunde fællesskaber. Vi har et godt og tæt samarbejde i regi af SSP, med politiet og de sociale myndigheder og alligevel mister Kim livet.
Jeg har noteret mig, at Nordsjællands Politi vil sætte kameraer op ved stationen, ved Sillebroen og i gågaden her i Frederikssund. Det kan være et skridt mod mere tryghed, men jeg tror ikke, at det løser alt. Vi skal være fælles om at få skovlen under volden og utrygheden. Kommunen kan gøre nogen ting. I og lokalsamfund kan vi gøre nogen andre ting. Fællesskaberne skal styrkes. Det kommer vi til at tale meget mere med hinanden om i den allernærmeste fremtid, Men ikke i aften.
I aften handler det om at mindes Kim Kaae Hansen. I aften er vi samlet for at viser vores respekt for Kim og og dele sorgen med Kims familie, venner og bekendte. I aften er vi samlet for at sige Frederikssund siger stop. Det er sorgfuldt. Det er uforståeligt, men vi vil det anderledes. Vi siger nej til vold. Vi siger nej til utryghed. Vi siger nej til skrækkelige hændelser som denne.
Tak til dig Flemming (Duus) for at have taget initiativ til denne aften i fællesskab.
Æret være Kims minde.