Min borgmestertale ved uddeling af Handicapprisen 2024 Frederikssund i byrådssalen på den Internationale Handicapdag den 3. december.
Så er det igen blevet tid til at uddele Frederikssund Kommunes Handicappris.
Prisen uddeles hvert år på FN’s Internationale Handicapdag den 3. december.
Prisen gives til en person, en organisation, forening, virksomhed eller sted, der har ydet en særlig indsats for personer med handicap, psykiske eller sociale udfordringer.
Alle borgere, foreninger og virksomheder i Frederikssund Kommune har haft mulighed for at indstille en kandidat til prisen.
Rådet for handicap, psykiatri og udsathed i Frederikssund Kommune har modtaget 5 indstillinger til prisen, og rådet har indstillet en vinderen af prisen.
1
Der skal lyde en stor tak for alle indstillingerne. Alle der er indstillet har fortjent en pris, og det har været svært at vælge en vinder.
Jeg vil gerne takke alle de indstillede, som er mødt frem i dag. Det drejer sig om:
- Jette Lund Pedersen, Bedre Psykiatri i Frederikssund
- Foreningen Fjordløberne og Bofællesskabet Lykke Marie
- Carla Karkov Christensen, Parkinsonafdelingen i Frederikssund
- Idrætsforeningerne Team 2010 og Vikingerne
- Foreningen Dina – foreningen for pårørende til børn og unge med særlige behov i Frederikssund Kommune.
Selvom det kun er en af jer, der går hjem med prisen, vidner indstillingerne, at der i Frederikssund Kommune er mange der gør en forskel for mennesker med handicap og psykiske eller sociale udfordringer. Mange tak for det! 2
Handicapprisen for 2024 går i år til nogle foreninger, som fortjener prisen for deres vedvarende arbejde med at forbedre livskvaliteten for voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i Frederikssund Kommune gennem fysiske og sociale aktiviteter.
Deres dedikation har haft en markant positiv indvirkning på deres medlemmers trivsel og livsglæde.
Jeg er særlig glad for, at vi med Handicapprisen denne gang kan anerkende en indsats for både personer med funktionsnedsættelse og psykisk sårbarhed. Det ligger fint i tråd med, at vi i Frederikssund har en samlet handicap- og
Og som I nok har regnet ud, går Handicapprisen for 2024 til
Idrætsforeningerne Team 2010 og Vikingerne.
3
Til at modtage Handicapprisen for 2024 vil jeg gerne se formændene for bestyrelserne i Team 2010 og Vikingerne
Hellen Hilander – Vikingerne
Maiken Eskildsen – Team 2010
[prismodtagerne kommer frem]
Idrætsforeningerne Team 2010 og Vikingerne fortjener en pris for deres bemærkelsesværdige og vedvarende indsats for at forbedre livskvaliteten for voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i Frederikssund Kommune.
Handicapprisen 2024 går til Team 2010 og Vikingerne fordi disse to foreninger i mange år har udvist en enestående dedikation og engagement, som har haft en betydelig og positiv indvirkning på deres medlemmers trivsel og livsglæde.
Foreningerne tilbyder en bred vifte af idrætsaktiviteter, hvilket giver deres medlemmer mulighed for at engagere sig i fysisk aktivitet og social interaktion.
4
Mangfoldigheden af de aktiviteter I udbyder skaber et inkluderende og støttende miljø, hvor medlemmerne kan udvikle deres fysiske færdigheder, opbygge selvtillid, fremme mental sundhed og etablere venskaber.
Begge foreninger har vist en bemærkelsesværdig evne til at mobilisere frivillige og ressourcer for at skabe varige forbedringer i deres medlemmers liv.
Deres arbejde understøtter kommunens vision om at skabe en inkluderende og støttende atmosfære for alle borgere, uanset deres udfordringer.
Derfor er det passende at anerkende og belønne Team 2010 og Vikingerne med Handicapprisen, som en anerkendelse af deres uvurderlige bidrag til samfundet og deres dedikation til at forbedre livskvaliteten for nogle af kommunens mest sårbare borgere.
Stort tillykke til Team 2010 og Vikingerne!
5